Gurkemejeplanten – botanik, oprindelse og klima

Gurkemeje (Curcuma longa) er en flerårig urt i ingefærfamilien. Krydderiet kommer fra plantens rhizom under jorden, men over jorden er gurkemeje en høj bladplante med en kort blomsterstand. Her er plantens opbygning, slægtskab, oprindelse og klima. Overblikket over hele emnet finder du på forsiden om gurkemeje.

Sådan ser gurkemejeplanten ud

Planten bliver op til omkring en meter høj. Bladene sidder skiftevis i to rækker, og de nederste dele af bladene slutter sig om hinanden og danner en falsk stamme. Fra den falske stamme rejser blomsterstanden sig på en stilk. I Østasien blomstrer planten som regel i august.

Målene er omtrentlige og varierer med vækstforholdene.

Rhizomet er krydderiet

Det, vi kalder gurkemejerod, er botanisk set et rhizom, altså en jordstængel, der vokser under jorden og lagrer næring til planten. Det er kraftigt forgrenet, og indmaden er gul til orange. Det er rhizomet, der bruges frisk, og som koges, tørres og males til gurkemejepulver. Du kan se, hvordan den friske rod vælges og bruges, på siden om frisk gurkemejerod.

Slægtskab: ingefærfamilien

Gurkemeje hører til ingefærfamilien (Zingiberaceae) i ordenen Zingiberales. Den tilhører slægten Curcuma, og artsnavnet er longa. Ifølge Wikidata er gurkemeje en art, og slægten Curcuma er den nærmeste højere gruppe. Slægten har omkring 180 anerkendte arter. Gurkemeje blev beskrevet af Carl Linné i 1753.

Slægtskabet med ingefær ses på rhizomet. Begge arter har en knoldet jordstængel, som bruges i køkkenet, og de bliver ofte brugt på samme måde, selv om smagen er forskellig.

Oprindelse og udbredelse

Gurkemeje stammer fra det indiske subkontinent og Sydøstasien. Slægten Curcuma som helhed har sin naturlige udbredelse i Sydøstasien, det sydlige Kina, det indiske subkontinent, Ny Guinea og det nordlige Australien. Indien har med 40–45 arter den største artsrigdom i slægten, og i Thailand er der 30–40 arter. Enkelte arter har bredt sig til tropisk Afrika, Mellemamerika, Florida og øer i Stillehavet, Det Indiske Ocean og Atlanterhavet.

Gurkemeje formeres kun med rhizomer. Hvert år graves rhizomer op til krydderi, og nogle gemmes til at plante i næste sæson. Spredningen til øer i Stillehavet og til Madagaskar må derfor være sket ved, at mennesker har taget stykker af roden med. Mere om det i gurkemejens historie.

Klima og vækstbetingelser

Planten er tilpasset varme og fugt. Den trives ved omkring 20–30 °C og kræver meget nedbør over året. For slægten Curcuma i almindelighed gælder, at de fleste arter vokser godt i løs, sandet jord og i skygge.

Det danske klima ligger i store dele af året under dette temperaturområde. Derfor dyrkes gurkemeje herhjemme i potte indendørs eller i drivhus. Fremgangsmåden er beskrevet på siden om at dyrke gurkemeje i potte.

Fra plante til krydderi

Efter høsten kan rhizomerne bruges friske. De koges også ofte og tørres, før de males til et pulver, der kan opbevares længe. Pulveret er dybt orangegult, og farven skyldes stoffet curcumin. Rhizomet bruges i madlavning, i drikke som gurkemeje-latte og som farvestof.

Planten har altså to ansigter: den friske, aromatiske jordstængel og det tørrede pulver. Forskellene er opstillet i en tabel på siden om gurkemejepulver.