Gurkemejens historie og navne

Gurkemeje (Curcuma longa) stammer fra det indiske subkontinent og Sydøstasien. Den er først og fremmest kendt som krydderi og gul farve, og i Asien er den knyttet til både madkultur og tekstilfarvning. Navnet er blevet til på vejen gennem flere sprog: fra arabisk over middelalderlatin og tysk til dansk.

Oprindelse og udbredelse

Planten kræver varme og megen regn. Slægten Curcuma har flest arter i Indien og Thailand, men taksonomien for Curcuma longa regnes for problematisk. Du kan læse mere om planten selv på siden om gurkemejeplanten.

Gurkemeje formeres kun gennem jordstængler (rhizomer), ikke med frø. Derfor er den kommet ud i verden, fordi mennesker har taget stykker af roden med sig. Det gælder blandt andet det, der kaldes den austronesiske ekspansion, hvor folk som lapita-folket bragte planten ud i Oceanien.

Arkæologiske fund viser, at gurkemeje har været kendt længe. Ifølge opslagsværker er gurkemeje fundet ved lokaliteten Farmana, dateret til perioden mellem 2600 og 2200 f.Kr., og i en købmandsgrav i Megiddo i Israel fra andet årtusinde f.Kr. Fundene siger ikke noget om, hvordan roden blev brugt, men tyder på, at den allerede i oldtiden kom langt omkring.

Først en farve, så et krydderi

Ifølge opslagsværker blev gurkemeje først brugt som farvestof. I Indien spredte den sig sammen med hinduismen og buddhismen, hvor den gule farve bruges til munkes og præsters dragter. I dag er den stadig udbredt i indisk tøj, fx sarier, selv om farven ikke er lysægte. Mere om det på siden om plantefarvning med gurkemeje.

Som krydderi bruges gurkemeje mest som malet rod, der giver maden en gylden gul farve. I Asien er den en vigtig ingrediens i mange retter, især salte. Den bruges også som en billigere gul farve i stedet for safran, og det passer med tilnavnet „indisk safran“, som blev brugt i middelalderens Europa. I Japan blev gurkemeje i slutningen af Edo-perioden brugt til at fortynde eller erstatte farven fra safflor i en bestemt farveteknik (beni itajime shibori).

I dansk madlavning kendes gurkemeje blandt andet fra karrypulver. Se gurkemeje i madlavning og karry og gurkemeje.

Navnene på gurkemeje

Navnene giver et fingerpeg om, hvilke sprog krydderiet er kommet igennem. Nogle led i kæden er veldokumenterede, andre er usikre:

Ordet „kurkum“ og det latinske „curcuma“ er altså i familie. Det engelske „turmeric“ ser ud til at have en anden vej, og for det er forklaringerne mere usikre.

Hvad historien viser

• Gurkemejens rod er blevet brugt til både farve og mad.
• Planten kommer fra det sydlige og sydøstlige Asien og er spredt af mennesker, fordi den formeres med jordstængler.
• Det danske ord har rødder i arabisk, middelalderlatin og tysk.

Se også forsiden om gurkemeje og siden om curcumin som farvestof.